Beskyt din post med sikker mail

Kategori: Information Udgivet: 31. august 2018

august 2018 blog banner omkring sikker mail

Har du hørt om sikker mail og alle de fordele som det kan give virksomheder der behandler mails med fortrolige oplysninger?

Så læs med her og se hvordan sikker mail kan sættes op med en helt normal Office 365 konto.

Hvad er sikker mail helt præcist?

Sikker mail er mail-verdens svar på at tage alle bogstaver i ens post og flytte dem rundt hulter til bulter inden man sender det, så ingen kan læse hvad det indeholder.

Når man sender post via sikker mail i Office 365 så “krypteres” ens mail, en virkelig kompliceret måde at flytte rundt på bogstaverne i ens post, som sendes til modtageren. Har modtageren sat sin postkasse op til at læse disse mails, kan hans postkasse flytte bogstaverne tilbage i den rette orden, så han kan læse mailen.

Sender man det samtidig via, eks. NemID, så er der lagt endnu et lag beskyttelse på ved at man er nødt til at benytte sit NemID før man får lov til at åbne mailen.

Så når det kommer til sikker mail, så er der mange muligheder.

Overholder I de nye GDPR regler?
Er du i tvivl, om din virksomhed overholder de nye GDPR regler, så har Europa-Kommissionen på deres hjemmeside en guide, hvor man kan se de vigtigste punkter, som man skal tage stilling til. Datatilsynet, som er den danske databeskyttelsesmyndighed, har også en let tilgængelig “oftest stillede spørgsmål” som kan findes her.

I forbindelse med mails og GDPR, så er følgende nogle af de punkter som indgår som følsomme personoplysninger:

  • Race
  • Etnisk oprindelse
  • Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
  • Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
  • Seksuelle forhold og seksuel orientering
  • Helbredsoplysninger
  • Genetiske og biometriske data

Er du interesseret i opsætning af sikker mail,
er du altid velkommen til at kontakte os på
tlf. +45 71 99 06 06 eller info@solutionteam.dk

Men hvordan virker Office 365 email kryptering så?
Office 365 email kryptering fungerer i tre stadier:

  1. En mail krypteres, alt indhold flyttes rundt hulter til bulter, så det ikke kan læses, enten på din maskine eller ved en central server, mens beskeden er på vej fra dig til modtageren.
  2. Beskeden forbliver krypteret, så længe den er på vej, for at den ikke kan blive læst, hvis beskeden skulle blive opsnappet.
  3. Når beskeden når frem til modtageren, rettes den tilbage til den originale tekst på en af følgende måder:
    • En central server dekrypterer beskeden på modtagerens vegne efter at have bekræftet modtagerens identitet.
    • Eller Modtagerens maskine bruger en nøgle til at dekryptere beskeden.

Office 365 email krypteringsprocessen

Del indlægget